En termorude med solafskærmende glas består af 4 mm almindeligt glas og 6 mm solafskærmende glas. Det solafskærmende glas har en tynd sølvbelægning der har 2 funktioner; dels at reflektere varmen tilbage i huset som et energiglas, og dels at reducere solvarmen der ellers vil komme ind i huset.
Vi anvender de mest moderne solafskærmende ruder i Danmark som kun lader 30% af solvarmen passere ind i huset. Vi tilbyder endvidere en helt ny solafskærmende glastype, som lukker mere lys ind end alle andre solafskærmende glas, og samtidig er neutralt i farven, alt imens den holder solvarmen ude af rummet. Dermed får man en behagelig temperatur og en godt indeklima året rundt, uanset vejret.
Termooruder har grundlæggende de samme fordele som en standardrude med energiglas i form af energibesparelse og øget komfort ved reduceret kuldenedfald fra vinduer. En standardrude med energiglas lader typisk 60% af solvarmeenergien ind i huset. Det er naturligvis en fordel med denne gratis varmetilførsel, når man alene ser på energiregnskabet, men det har den ulempe at rummet i sommerhalvåret kan blive meget varmt. I vinduer der vender mod syd eller vest kan man øge komforten betydeligt ved at vælge et glas med solafskærmende glas, fordi det vil reducere ophedningen i rummet.